Digital musik er fremtiden

Fremtidens musik er streaming og vinyl!

 Som vi fik røbet i sidste uges artikel, så er den gode gamle vinylplade langt fra død. Gennem de sidste mange år, har produktionen af traditionelle plader faktisk være stigende, og der sælges ligeledes pladespillere som næsten aldrig før.Pladespiller vinyl

Der bringer os i den paradoksale situation at fremtidens musik i høj grad vil komme fra to fronter: Streaming tjenester afspillet på mobile enheder eller trådløse musiksystemer som eksempelvis Sonos samt afspilning på de helt klassiske pladspillere fra eksempelvis Rega og Pro-Ject – vel at mærke pladespillere som i funktionalitet og udseende stort set ikke har ændret sig de sidste 30-40 år.
Sandheden er jo, at en CD ingen fordele har når den holdes op imod sine konkurrenter.
de største grunde til at vi i sin tid overgik til at afspille musik på CD i stedet for LP var i hovedsagen følgende
  • Langt mindre støj fra støv og små ridser i pladen
  • Op til 74 minutters spilletid, hvor pladen skulle vendes hver halve time
  • Let programmering af playliste så man havde stor valgfrihed mellem de numre man havde lyst til at høre
  • Lettere opbevaring og transport af de små skiver i stedet for de store plader
  • Bedre lydkvalitet (omdiskuteret)
Tager man hvert enkelt af ovenstående argumenter vil det fremstå tydeligt, at streaming musik på alle måder går videre end CD’en i de fordele vi fik i 1984 da den første Philips CD-afspiller kom på markedet.
 Streaming musik
På præcis samme måde som CD’en har streaming musik et fuldstændig fravær af sus og støj som følge af støv i pladerillerne eller slidte plader. Spilletiden er hævet fra 74 minutter til uendeligt, og det er muligt at programmere en playliste lige så længe ud i fremtiden som man har lyst til.
Hvad angår muligheden for for at opbevare og transportere musikken er streaming services igen CD’en ovelerlgen. En moderne mobiltelefon indeholder snildt hele ens musiksamling, og har man behov for mere, kan musikken streames direkte til mobiltelefonen, så længe man har en netforbindelse.
Det er også muligt derhjemme at have en næsten uendelig samling af musik, så man aldrig løber tør for noget nyt at høre. Det ville ikke være tilfældet, hvis man alene var afhængig af CD’er.
Den eneste parameter hvor vores nuværende streaming løsninger ikke helt lever op til CD’en er på kvaliteten af den lyd som kommer ud fra afspilleren. Meget af den musik som er tilgængelig på streaming services i dag er komprimeret temmelig hårdt, og kan ikke helt leve op til CD’ens musikalske formidlingsevner. Det er dog en situation som hurtigt kan løses, og allerede nu tilbyder Wimp Hi-Fi musik streaming i tabsfrit komprimeret CD kvalitet.
Er man endnu mere kvalitetsbevidst, så findes der både nicheservices med musikstreaming i højere kvalitet, men i særdeleshed er det muligt at benytte en af de mange downloads services, hvor man kan hente musik i kvalitet langt over CD kvalitet, og så streame det fra sin egen computer eller en tilsluttet netværksharddisk. Mange udbyder har musik i kvalitet helt op til 24 bit og samplingsfrekvens på 96 kHz.
Du kan læse mere om musikstreaming på www.musikstreaming.dk.